Michael Leander Nielsen Råber Op Om Conduct

by Conduct

Indtil i aften anede jeg ikke hvem Michael Leander Nielsen var. Men det ved jeg nu.

Han virker som en mand som har de samme holdninger som os når det kommer til online conduct. Han stiller krav og begrunder sine betragtninger.

På den baggrund har han blogget om vores hjemmeside, Twitter, Flickr, med mere.

Jeg anbefaler dig at læse hans blogpost på www.michaelleander.com. For det er et godt eksempel på hvordan man som firma kan blive talt om andre steder, på andres præmisser og uden nogen form for varsel.

Her er det svar som jeg lavet under den pågældende blogpost da min kommentar/svar i skrivende stund ikke er blevet godkendt til udgivelse (5 minutter siden) over på hans blog.

Mit svar:

“Kære Michael,

Tak for din opmærksomhed.

“Nu råber jeg så op om Conduct” Tak for det! Vi lytter nøje efter.

Det kan sikkert gøres meget bedre men jeg bruger http://conduct.dk og deraf følgende links, som en slags præsentation af mulighederne på nettet. Ikke til at få kunder på. Yderligere er der lidt “bagerens børn” over det – men det er vel en undskyldning så den ser vi bort fra.

Nogle af beskrivelserne er måske lidt for pompøse og fra et andet fokus. Men de understreger en pointe.

Jeg vil prøve at forklare idéen herunder som du faktisk illustrerer ret fint med din gennemgang af klik-turen.

På turen rundt i kanalerne kan man se nogle fakta som at man kan linke aktivt i teksten under billeder på Flickr, man kan orientere folk om sin tilstedeværelse i andre kanaler og man kan komme med fængende statements i sine beskrivelser som får folk til at klikke videre. Et klik ud i Facebook universet http://www.facebook.com/pages/Conduct/16151188 “afslører” også en fan page uden særlig mange fans, men sat op den skal og igen for at vise hvad man kan og bør når man smider sit brand ud i den kanal.

Hvis vi sad sammen ville jeg forklare en masse om dette og klikke rundt – men det gør vi ikke. Det står alene og bliver misforstået som dårlig conduct. Det er ikke meningen.

Men igen; tak fordi du gad at råbe op. Det er værdsat og taget til efterretning. For vi er tilstede, vi lytter og går i dialog – og det er det som det gerne skulle handle om når dagen er omme.

Skulle du ønske at vide mere er jeg meget åben for dialog i den kanal du nu end ønsker.

Med venlig hilsen

Joackim Penti

Conduct

NB! Dette er ikke skrevet for at udstille nogen eller klynke. Det er blot et eksempel på Ekstrem Transparens for at gøre samtalen gennemskuelig.