Farvel og tak!

Det er 2011 og tiden er løbet fra dette eksperiment. Eller min tid er. Det er tid til fokus!

Det har været interessant at lære hvad der er at lære om sociale medier, følge med i hvem som troede de vidste hvad og dem som bare gjorde det. Der er så mange “social media experts” på markedet at man skulle tro det var løgn. Der er ganske få som ved hvad de taler om. Når du møder dem så bemærk om de har forstået at det ikke handler om social dit eller medie dat.

Det handler om mennesker og forståelse. Empati. Ikke noget som helst andet. Hvis du har empati vil du hurtigt kunne bruge alle de nye muligheder internettet har velsignet os med.

Nu skal jeg ikke snakke det her ihjel men vil bare sige tak for jeres tid og kommentarer løbende. Det var været rigtig sjovt.

Al vores opsparede viden skal selvfølgelig ikke smides på gaden. Vores logo og navn består. Specialdesignet og opfundet af Hanne Klintøe, Cay Brøndum, Bastian Møller og jeg. Identiteten må blive herude som bevis på hvad man kan med få midler og koncentreret indsats. Det fortjener den.

Jeg håber flere vil prøve, prøve, fejle og prøve igen. Lad intet begrænse dig. Du er virkelig den forskel du gerne vil opleve i verden. Ingen tager ansvaret for dig. Hvis du vil på toppen skal du sætte retningen. Nu. Hvad stopper dig? Tænk lige over det…

Hvad stopper dig?

Som MFS siger det: “At være på toppen handler ikke om at være den største, men at sætte sig et mål og gøre det”

Fra dags dato overgår al social medierådgivning til mediebureauet Syntese Mediabuying. Kontakt os gerne hvis du vil vide hvordan du bør gøre. Vi rådgiver ud fra erfaring først og analyser bagefter. Med empati og respekt for brugeren. Mennesket.

Skulle du fortsat ønske af følge mig og mine holdninger kan du gøre det på min private blog eller på Twitter.

Vil du se hvad jeg virkelig brænder for så se mere hos Mar Penti.

Mit fokus i 2011 vil være på mig selv, min søn Noah, Syntese Mediabuying og Mar Penti. Intet andet.

Nå ja – og så at sprede kærlighed helt inde fra sjælen.

Godt Nytår!

Kærlig hilsen

Joackim Penti

X-Conduct.

Som altid når en virksomhed prøver at bruge de sociale netværk, er der folk som responderer med kritik. Dette kan være positivt og negativt – men virksomheden må være forberedt på dialog når de entreer et social netværk.

Herfra henviser jeg til Kasper Bergholt og Kristian Levring Madsen’s gode indlæg og observationer:

Kristian Levring Madsen: Bøffer På Twitter

Kasper Bergholt: Jensens Bøfhus — hvorfor vil I være venner på Twitter?

Læs begge indlæg og giv dem gerne din kommentar med på vej. Positiv eller negativ.

Jensens Bøfhus på Twitter

Jensens Bøfhus’ website

Denne historie er fra Belgien og skrevet af Tim Van Damme. Hele hans blogpost, på engelsk, kan læses på Maxvoltar: The Broken Watch.

Her er min oversættelse:

En mands ur holdt op med at gå og hans kone tager det til den lokale guldsmed. Guldsmeden fortæller konen at uret er i stykker og at hun skal købe et nyt. Konen går hjem med et katalog af ure til manden. Da hun kommer hjem skifter manden batteriet i uret og pludselig virker det igen. Manden skriver på Twitter:

“Juwelier [censureret] i Tienen is een schurk: zegt tegen Ingrid dat horloge stuk er, Terwijl ik ze thuis “repareer” met nieuwe Batterij. ”

Oversat:

“Guldsmed [censureret] i Tienen er en bedrager: Fortæller Ingrid [hustruen] at uret er i stykker, mens jeg kan “reparere” det derhjemme ved at sætte et nyt batteri i.”

Tweet’et bliver indekseret af Google, guldsmeden opdager at tweet’et er nummer tre resultat da han søger på Juwelier [censureret]. Guldsmeden melder manden til politiet. Manden får en meddelelse fra politiet om at fjerne sit tweet eller juridiske skridt vil blive taget. Manden forsøger at kontakte guldsmeden direkte, men guldsmeden afviser enhver form for kontakt. Manden fjerner så tweet’et og skriver i stedet en uddybende blogpost om situationen uden angivelse af guldsmedens navn.

Og så eskalerer situationen.

Nærmest samtlige belgiske Twitterbrugere begynder at tweete om historien, mange uden at censurere guldsmedens navn. De belgiske medier følger Twitter meget tæt og inden for én dag, er historien blevet nævnt på alle større belgiske avis hjemmesider.

Jeg tror, det er et perfekt eksempel på “den gamle måde” at drive forretning på og at folk ikke kan forstå, at selv så ungt som internettet er, har det mere magt end nogen af os kan forestille sig. Hvad guldsmeden skulle have gjort, var at kontakte den utilfredse kunde og taler om det mano-a-mano. Med en simpel undskyldning, kunne alt dette have være ordnet mellem de to parter.

Nu læser alle i Belgien nyhederne om uret der ikke fejlede noget og guldsmeden der fejlede.

Dette kaldes også for The Streisand Effect.

Forbrugeren kan altid komme af med sine oplevelser og alle andre forbrugere kan se disse oplevelser. Genudgive dem. Kommentere på dem. Det kan ikke stoppes.

Så det bedste råd herfra er at gå i dialog med dine kunder. Tilfredse som utilfredse. Intet kan i virkeligheden slettes når det først har været udgivet på internettet.

Markets Are Conversations. Always was. Always will.

Update: LabConfidential har også skrevet om Streisand-effekten: Når internettet ikke vil tie med endnu flere eksempler.

Han virker som en mand som har de samme holdninger som os når det kommer til online conduct. Han stiller krav og begrunder sine betragtninger.

På den baggrund har han blogget om vores hjemmeside, Twitter, Flickr, med mere.

Jeg anbefaler dig at læse hans blogpost på www.michaelleander.com. For det er et godt eksempel på hvordan man som firma kan blive talt om andre steder, på andres præmisser og uden nogen form for varsel.

Her er det svar som jeg lavet under den pågældende blogpost da min kommentar/svar i skrivende stund ikke er blevet godkendt til udgivelse (5 minutter siden) over på hans blog.

Mit svar:

“Kære Michael,

Tak for din opmærksomhed.

“Nu råber jeg så op om Conduct” Tak for det! Vi lytter nøje efter.

Det kan sikkert gøres meget bedre men jeg bruger http://conduct.dk og deraf følgende links, som en slags præsentation af mulighederne på nettet. Ikke til at få kunder på. Yderligere er der lidt “bagerens børn” over det – men det er vel en undskyldning så den ser vi bort fra.

Nogle af beskrivelserne er måske lidt for pompøse og fra et andet fokus. Men de understreger en pointe.

Jeg vil prøve at forklare idéen herunder som du faktisk illustrerer ret fint med din gennemgang af klik-turen.

På turen rundt i kanalerne kan man se nogle fakta som at man kan linke aktivt i teksten under billeder på Flickr, man kan orientere folk om sin tilstedeværelse i andre kanaler og man kan komme med fængende statements i sine beskrivelser som får folk til at klikke videre. Et klik ud i Facebook universet http://www.facebook.com/pages/Conduct/16151188 “afslører” også en fan page uden særlig mange fans, men sat op den skal og igen for at vise hvad man kan og bør når man smider sit brand ud i den kanal.

Hvis vi sad sammen ville jeg forklare en masse om dette og klikke rundt – men det gør vi ikke. Det står alene og bliver misforstået som dårlig conduct. Det er ikke meningen.

Men igen; tak fordi du gad at råbe op. Det er værdsat og taget til efterretning. For vi er tilstede, vi lytter og går i dialog – og det er det som det gerne skulle handle om når dagen er omme.

Skulle du ønske at vide mere er jeg meget åben for dialog i den kanal du nu end ønsker.

Med venlig hilsen

Joackim Penti

Conduct

NB! Dette er ikke skrevet for at udstille nogen eller klynke. Det er blot et eksempel på Ekstrem Transparens for at gøre samtalen gennemskuelig.

Thomas Rosenstand har inviteret gæstebloggere, der ved hvad de taler om:

Morten Vadskjær skriver om optimering af hjemmesiden. Morten Vadskjær driver til dagligt en webshop der sælger kondomer – med stor succes.

Jacob Kildebogaard skriver om webanalyse. Jacob Kildebogaard deler dagligt ud af sin viden om Google Analytics på webanalytiker.dk.

Brian Brandt skriver om søgemaskineoptimering af Wordpress blog. Brian Brandt arbejder dagligt med søgemaskineoptimering af Wordpress blogs.

Tak til dem alle for at stille deres viden til rådighed for os alle sammen. Det er god conduct.

For medierne drejer det sig om at en nyhed er så ny, for dem, at de kan tillade sig at afbryde en anden udsendelse for at fange din opmærksomhed. Mindre vigtigt er det om nyheden er så vigtig at den ændrer modtagerens verden. Derfor ser vi “Breaking News” om de mest basale ting. Senest har TV2Breaking på Twitter taget mange skud for at være “u-breaking” og kedelig. De har nemlig ikke formået at være “breaking” som publikum opfatter det.

Når publikum i en biograf ikke får deres behov dækket ved at se den film de har sat sig for, rejser de sig. Og går. Når læserne af en avis, eller seerne af en TV-station ikke føler at deres behov bliver dækket, rejser de sig. Og går. Hvem skal de sige det til? Hvem lytter virkelig efter når publikum beklager sig?

En bruger opfatter “breaking news” således:

1. Nyheden er så vigtig for læserens nuværende situation at den skal ses. Nu.
2. Nyheden er af så vital karakter at den skal deles. Nu.
3. Nyheden er af så ændrende karakter at hvis jeg som bruger ikke hører det nu, er jeg bagud i forhold til fællesskabet.

Læsere og seere kan I dag få deres nyheder fra et uhørt antal kilder, i realtime på nettet, senere uddybet i papirform og med liveopdateringer på TV.

Hvor mange gange har “breaking news” fra medierne indfriet ovenstående? Ganske få.

Vi mangler i virkeligheden en ny term (eller flere) som dækker behovet hos den enkelte og fællesskabet. Det kunne være noget så simpelt som: “Vigtig Nyhed” da det er meget mere sigende og passe bedre på modtagerens behov. Og det er det som er pointen.

Medierne tilgodeser ikke brugerens behov men arbejder i deres egen verden med Ritzau/AP nyheder som de hører før andre og dermed tror brugeren gerne vil høre.

Nej tak. Forbrugerne vil have nyheder der “rykker”, ikke nyheder der må “breake”.

Det er her journalisterne kan finde kimen til deres mediers nuværende problemer. De tager ikke publikummet seriøst. Det vi forventer sig os af vores nyhedsformidlere, er at de leverer det vi vil vide, når vi vil vide det. Ligemeget hvor vi er. Det er jo nyheder.

Breaking News betyder, frit oversat, en “afbrydende nyhed” og “breaking” henviser tydeligt til at det var en TV-station som startede konceptet. Når en TV-station afbryder et program for at vise reklamer kaldes det et “break” – en afbrydelse, en pause i strømmen af programmer. At det senere er blevet en allemands term er anden sag.

Se også:

Anders Lassen, Infomedia: Så er der Breaking News

Breaking News, Wikipedia.com

Årsagen er en konkret annonce i Anders And bladet hvor Danske Bank bruger deres farve og font, men ikke deres logo.

Problemet er nu mere med selve spillet, som heller ikke kan afkodes som værende fra Danske Bank. Hvad med noget transparens og ganske almindelig anstændighed fra Danske Bank? Hvorfor bliver det altid en diskussion om lovgivningen når enhver, med det blotte øje, kan se at Danske Bank kun gør dette for at skaffe fremtidig brandpræference fra uskyldige børn?

Danske Bank, I rammer et nyt lavpunkt og burde gå tilbage til at “gøre det I er bedst til”. Ikke lave børnespil på internettet. Og slet ikke uden tydelig afsender. I nævner selv at en af jeres kerneværdier er “Ordentlighed – i forretningsadfærd og som en del af samfundet.”

Endnu værre går det når man besøger PengeBy.dk på nettet. Ingen tydelig Danske Bank font eller farve. Intet tydeligt Danske Bank logo. Intet der viser at dette er et børsnoteret selskab, der lever af at håndtere penge, som vil “undervise” børn i økonomi. Iøvrigt finder jeg det bekymrende at Danske Bank skal gøre det og ikke vores skolesystem.

Man skal derfor gå ind under “Til forældre” eller “Til lærere” oppe i højre hjørne og her skal man helt ind under “Baggrund for projektet” for at se Danske Bank navnet nævnt med følgende ordlyd:

“Pengeby.dk er første del af Danske Bank program for finansiel forståelse og investering i uddannelse. Universet er specielt rettet mod de 5-9 årige, og hensigten er at give dem en god basisforståelse for, hvad penge er, hvordan de kan prioritere, spare op osv., så de på sigt lærer at styre deres egen privatøkonomi.”

Danske Bank. I er på det helt forkerte spor, overtrædelse af paragraffer i markedsføringsloven eller ej.

Se at få sat en tydelig afsender på PengeBy.dk og dermed giv børn og forældre frit valg til at vælge om de vil afgive deres email adresse til jer og dermed risikere kommunikation rettet mod dem fra Danske Bank.

“Gør det du er bedst til, det gør vi.”

Andre steder der omtaler Pengeby.dk og Danske Bank:

Danske Bank om PengeBy.dk

MediaWatch om Danske Bank og PengeBy.dk

TV2 Finans om Danske Bank og PengeBy.dk

Vilje til at deltage.

Her og nu.

Har du overvejet hvad det betyder for din nuværende markedsføring?

Har din målgruppe forandret sig?

Vil du deltage i samtalen med dem?

Er du stadig interessant – eller kan du også se at tiden er inde til at blive interesseret?

Her og nu.

Et tænkt eksempel som et museum kunne gøre det:

Forbrugeren søger på Google efter forskellige museer eller kunstnere. Dette museum har allerede søgemaskineoptimeret sit website så det rangerer højt i søgeresulterne på alle relevante navne og søgeord. De skriver endda også om deres kollegaer i branchen og er dermed også synlige på disse ord.

Facebook gruppe og fanpage oprettes med de rigtige formulering og links. Herfra inviteres alle relevante personer fra de ansattes netværk. Samtidig promoveres de gruppe og fanpage ude på museet med flyers og posters.

Ved siden af har de købt Google Adwords på nogle af de vigtigste ord. De har, i dette tilfælde, valgt ikke at fokusere på kliks men mere på at være ekstremt synlige på Google Adwords. Google Adwords bruges på denne måde som små “tekst Billboards” på Google. Nogen kalder det branding, vi kalder det synlighed.

På flickr har de uploadet over 300 billeder, og 20 videoer, optaget på deres museum, nøjsomt “tag’et” dem, altså givet dem de rigtige søgeord og oprettet grupper som har fokus på kunst og museer fra hele verden.

De samme videoer er også uploadet til YouTube (som optræder i Googles søgeresultat) Vimeo og hos 23Video har de deres egen online TV-station hvor de hver anden dag interviewer publikum på museet. De spørger ind til oplevelsen af museet og får dermed deres egne anmeldelser ud til en kæmpe skare af potentielle kunder.

På deres eget (søgemaskineoptimerede) website har de indføjet videoerne fra YouTube, Vimeo og 23Video har sit eget subdomæne og fungerer som en integreret del af siden. Flickr billederne kører som en konstant slide show ude i siden og alle Google Adwords optræder også på siden. På endnu et subdomæne blogger direktøren og kustoderne om hvad de går og laver. Bloggen kan læses fuldt ud via RSS eller email og skulle nogen være interesseret i at kommentere kan dette gøres under hver blog post.

Formålet med alt dette er at skabe højere genkendelighed, synlighed og tilgængelighed i så mange online kanaler som muligt.

Alternativet for mange i dag, er at indrykke annoncer i aviser, magasiner og postkort. Ikke et ondt ord om det men overvej lige hvor lidt kontrol du har med det og hvad det koster. Det kan ikke rigtig måles og du kan kun håbe at folk kommer. På alle de ovennævnte onlinekanaler er det muligt at lave en relation, brugerne kan kommentere, dele og hurtigt se hvad museet ellers laver, udover den enkelte udstilling.

For at dette skal være en succes stiller det nogle krav, hvilket bringer mig tilbage til den vigtige tilstedeværelse. Den ægte tilstedeværelse.

Da man på alle ovennævnte online kanaler kan kommentere på billeder, grupper og videoer , og let kan dele dem , vil der komme kommentarer og hvis man først har åbnet op for det kræver det at man som afsender svarer. Hvis man ikke svarer kan de negative følger være store. Men det hele drejer sig blot om at deltage i samtalen på brugerens præmisser. Det er trods alt hans/hendes verden du dukker op i.

Husk altid at holde tonen sober for på skrift bliver alting lidt hårdere. Så skulle der være dumme kommentarer så hold is i maven og svar professionelt. Det er jo trods alt mange forskellige mennesker der kommenterer og de kan have forskellige dage.

Vi tror meget på denne model og omtaler dem dagligt som Social Discovery, Swarm Marketing og Stumple Upon Marketing. De termer dækker over at være interesseret og ikke kun interessant. Lad være med at pushe din besked igennem hvis du kan levere den med tilladelse. Vi afskriver overhoveder ikke de gamle medier som er utroligt stærke, vi anbefaler blot at du har fundamentet på plads online ,inden du går ud med en stor traditionel kampagne. Samtidig anbefaler vi også altid at der en “ventil” med i kampagne; lad forbrugerne kontakte dig hvis de vil, lad dem dele dit indhold og giv dem mulighed for at lære mere om produktet. Man lærer ikke meget af en 15 sekunders TV-reklame med mindre den henviser til mere information.

Man husker sjældent navne men altid kategorier. Så vær synlig i kategorien og vis dit navn hvor det er relevant.

God fornøjelse.

Man kan da ikke placere en annonce for et flyselskab på siden før en artikel om døde piloter. Kunne den ikke være placeret lidt bedre. Eller endnu bedre, udskudt en dag? Hvem har lagt den “dummy”. Det må da kunne have været undgået?

Det er klart eksempel på at mediet ikke har særlig respekt for annoncør eller forbruger. Hvis de havde det ville de have fokus på relevans og ville nøje overveje, hvilke annoncer de placerede, hvor.

Det er også et eksempel på hvorfor printannoncering har nogle alvorlige udfordringer. Hvis annoncer ikke relevante og placeret korrekt kan de nemt ødelægge alt det gode man gerne ville skabe.

Hvad synes du?