Som altid når en virksomhed prøver at bruge de sociale netværk, er der folk som responderer med kritik. Dette kan være positivt og negativt – men virksomheden må være forberedt på dialog når de entreer et social netværk.

Herfra henviser jeg til Kasper Bergholt og Kristian Levring Madsen’s gode indlæg og observationer:

Kristian Levring Madsen: Bøffer På Twitter

Kasper Bergholt: Jensens Bøfhus — hvorfor vil I være venner på Twitter?

Læs begge indlæg og giv dem gerne din kommentar med på vej. Positiv eller negativ.

Jensens Bøfhus på Twitter

Jensens Bøfhus’ website

For medierne drejer det sig om at en nyhed er så ny, for dem, at de kan tillade sig at afbryde en anden udsendelse for at fange din opmærksomhed. Mindre vigtigt er det om nyheden er så vigtig at den ændrer modtagerens verden. Derfor ser vi “Breaking News” om de mest basale ting. Senest har TV2Breaking på Twitter taget mange skud for at være “u-breaking” og kedelig. De har nemlig ikke formået at være “breaking” som publikum opfatter det.

Når publikum i en biograf ikke får deres behov dækket ved at se den film de har sat sig for, rejser de sig. Og går. Når læserne af en avis, eller seerne af en TV-station ikke føler at deres behov bliver dækket, rejser de sig. Og går. Hvem skal de sige det til? Hvem lytter virkelig efter når publikum beklager sig?

En bruger opfatter “breaking news” således:

1. Nyheden er så vigtig for læserens nuværende situation at den skal ses. Nu.
2. Nyheden er af så vital karakter at den skal deles. Nu.
3. Nyheden er af så ændrende karakter at hvis jeg som bruger ikke hører det nu, er jeg bagud i forhold til fællesskabet.

Læsere og seere kan I dag få deres nyheder fra et uhørt antal kilder, i realtime på nettet, senere uddybet i papirform og med liveopdateringer på TV.

Hvor mange gange har “breaking news” fra medierne indfriet ovenstående? Ganske få.

Vi mangler i virkeligheden en ny term (eller flere) som dækker behovet hos den enkelte og fællesskabet. Det kunne være noget så simpelt som: “Vigtig Nyhed” da det er meget mere sigende og passe bedre på modtagerens behov. Og det er det som er pointen.

Medierne tilgodeser ikke brugerens behov men arbejder i deres egen verden med Ritzau/AP nyheder som de hører før andre og dermed tror brugeren gerne vil høre.

Nej tak. Forbrugerne vil have nyheder der “rykker”, ikke nyheder der må “breake”.

Det er her journalisterne kan finde kimen til deres mediers nuværende problemer. De tager ikke publikummet seriøst. Det vi forventer sig os af vores nyhedsformidlere, er at de leverer det vi vil vide, når vi vil vide det. Ligemeget hvor vi er. Det er jo nyheder.

Breaking News betyder, frit oversat, en “afbrydende nyhed” og “breaking” henviser tydeligt til at det var en TV-station som startede konceptet. Når en TV-station afbryder et program for at vise reklamer kaldes det et “break” – en afbrydelse, en pause i strømmen af programmer. At det senere er blevet en allemands term er anden sag.

Se også:

Anders Lassen, Infomedia: Så er der Breaking News

Breaking News, Wikipedia.com

Vilje til at deltage.

Her og nu.

Har du overvejet hvad det betyder for din nuværende markedsføring?

Har din målgruppe forandret sig?

Vil du deltage i samtalen med dem?

Er du stadig interessant – eller kan du også se at tiden er inde til at blive interesseret?

Her og nu.

Et tænkt eksempel som et museum kunne gøre det:

Forbrugeren søger på Google efter forskellige museer eller kunstnere. Dette museum har allerede søgemaskineoptimeret sit website så det rangerer højt i søgeresulterne på alle relevante navne og søgeord. De skriver endda også om deres kollegaer i branchen og er dermed også synlige på disse ord.

Facebook gruppe og fanpage oprettes med de rigtige formulering og links. Herfra inviteres alle relevante personer fra de ansattes netværk. Samtidig promoveres de gruppe og fanpage ude på museet med flyers og posters.

Ved siden af har de købt Google Adwords på nogle af de vigtigste ord. De har, i dette tilfælde, valgt ikke at fokusere på kliks men mere på at være ekstremt synlige på Google Adwords. Google Adwords bruges på denne måde som små “tekst Billboards” på Google. Nogen kalder det branding, vi kalder det synlighed.

På flickr har de uploadet over 300 billeder, og 20 videoer, optaget på deres museum, nøjsomt “tag’et” dem, altså givet dem de rigtige søgeord og oprettet grupper som har fokus på kunst og museer fra hele verden.

De samme videoer er også uploadet til YouTube (som optræder i Googles søgeresultat) Vimeo og hos 23Video har de deres egen online TV-station hvor de hver anden dag interviewer publikum på museet. De spørger ind til oplevelsen af museet og får dermed deres egne anmeldelser ud til en kæmpe skare af potentielle kunder.

På deres eget (søgemaskineoptimerede) website har de indføjet videoerne fra YouTube, Vimeo og 23Video har sit eget subdomæne og fungerer som en integreret del af siden. Flickr billederne kører som en konstant slide show ude i siden og alle Google Adwords optræder også på siden. På endnu et subdomæne blogger direktøren og kustoderne om hvad de går og laver. Bloggen kan læses fuldt ud via RSS eller email og skulle nogen være interesseret i at kommentere kan dette gøres under hver blog post.

Formålet med alt dette er at skabe højere genkendelighed, synlighed og tilgængelighed i så mange online kanaler som muligt.

Alternativet for mange i dag, er at indrykke annoncer i aviser, magasiner og postkort. Ikke et ondt ord om det men overvej lige hvor lidt kontrol du har med det og hvad det koster. Det kan ikke rigtig måles og du kan kun håbe at folk kommer. På alle de ovennævnte onlinekanaler er det muligt at lave en relation, brugerne kan kommentere, dele og hurtigt se hvad museet ellers laver, udover den enkelte udstilling.

For at dette skal være en succes stiller det nogle krav, hvilket bringer mig tilbage til den vigtige tilstedeværelse. Den ægte tilstedeværelse.

Da man på alle ovennævnte online kanaler kan kommentere på billeder, grupper og videoer , og let kan dele dem , vil der komme kommentarer og hvis man først har åbnet op for det kræver det at man som afsender svarer. Hvis man ikke svarer kan de negative følger være store. Men det hele drejer sig blot om at deltage i samtalen på brugerens præmisser. Det er trods alt hans/hendes verden du dukker op i.

Husk altid at holde tonen sober for på skrift bliver alting lidt hårdere. Så skulle der være dumme kommentarer så hold is i maven og svar professionelt. Det er jo trods alt mange forskellige mennesker der kommenterer og de kan have forskellige dage.

Vi tror meget på denne model og omtaler dem dagligt som Social Discovery, Swarm Marketing og Stumple Upon Marketing. De termer dækker over at være interesseret og ikke kun interessant. Lad være med at pushe din besked igennem hvis du kan levere den med tilladelse. Vi afskriver overhoveder ikke de gamle medier som er utroligt stærke, vi anbefaler blot at du har fundamentet på plads online ,inden du går ud med en stor traditionel kampagne. Samtidig anbefaler vi også altid at der en “ventil” med i kampagne; lad forbrugerne kontakte dig hvis de vil, lad dem dele dit indhold og giv dem mulighed for at lære mere om produktet. Man lærer ikke meget af en 15 sekunders TV-reklame med mindre den henviser til mere information.

Man husker sjældent navne men altid kategorier. Så vær synlig i kategorien og vis dit navn hvor det er relevant.

God fornøjelse.